Faktaark om reserven – slut med puljer 

• Fra 2024 omdannes 5 %-midlerne til en ”Reserve”. Reserven kan efter ansøgning udmøntes til menighedsråd, selvstændige juridiske enheder og provstiudvalg. Der er ikke længere krav om, at beløb skal være uforudsete og uopsættelige. Reserven kan anvendes til drift, projekter eller anlæg. 

• Reserven udmøntes til provstiudvalget. 

• Fra 2024 er det slut med puljer i provstiudvalgskassen. Reserven kan benyttes som erstatning for puljerne. 

• Provstiudvalget kan afsætte op til 5 % af ligningsbeløbet til de lokale kasser til reserven. Hvis budgetsamrådet beslutter det på budgetsamrådet, kan provstiudvalget afsætte et beløb større end 5 % af ligningsbeløbet til de lokale kasser til reserven. 

• Provstiudvalget træffer beslutning om reservens anvendelse. Menighedsrådene skal dog høres, hvis provstiudvalget selv er ansøger til reserven. 

• Provstiudvalget kan beslutte, at dele af reserven afsættes til bestemte formål. Et formål kan svare til de puljer, som allerede er kendte. Menighedsrådene skal på budgetsamrådet orienteres om den forventede øremærkning af dele af reserven. 

• Reserven kræver ingen vedtægter. Provstiudvalget fastsætter vilkår og ansøgningsprocedure. Dette gælder også ved ansøgning til midler afsat til afgrænsede formål. 

• Reserven behøver ikke afsættes til afgrænsede formål, men kan være til fri disposition for provstiudvalget. 

• Menighedsrådene kan på første budgetsamråd efter nyvalg til menighedsrådene beslutte at flytte kompetencen til at fastsætte størrelsen og udmøntningen af reserven til budgetsamrådet. Hvordan går vi fra pulje til reserve? I budgetprocessen: 

• Puljerne ophører automatisk ved udgangen af 2023. Puljer oprettet med dispensation før forsøgslovgivningen kan dog opretholdes – Kirkeministeriet opfordrer dog generelt til, at puljer videreføres som reserve i stedet. 

• På budgetsamrådet tages beslutning om, hvorvidt reserven i provstiet skal overstige 5 % af ligningsbeløbet til de lokale kasser. 

• Som del af debatten og beslutningen orienterer provstiudvalget om, at man planlægger at afsætte en del af reserven til et afgrænset formål – fx energioptimering, anlægsprojekter, efteruddannelse af menighedsråd eller udvikling af det kirkelige liv. Menighedsrådene forholder sig til forslaget. 

• Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamrådet reservens størrelse jf. ovenfor, samt evt. beløb afsat til afgrænsede formål og indarbejder dette i budgettet. I løbet af regnskabsåret: 

• Menighedsråd, bestyrelser for selvstændige juridiske enheder eller provstiudvalg søger om midler fra reserven – evt. fra en pulje penge fra reserven, som er afsat til et afgrænset formål. 

• Provstiudvalget træffer beslutning om ansøgningen. 

• Pengene overføres fra provstiudvalgskassen til ansøgeren. Ansøgeren indtægtsfører bevillingen i regnskabet som tillægsbevilling