Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Prædikener

juledag

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke,

Og Ordet blev kød og tog bolig i blandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed

Sådan fortæller evangelisten Johannes julens historie. Så anderledes end fortællingen om Jesu forældre i en folketællingstid, hvor de måtte rejse til Betlehem, men ikke kun finde plads i noget herberg og måtte nøjes med en stald, hvor deres lille dreng, så blev født.

Evangelisten Johannes fortælling er anderledes, men den handler dybest set om det samme, om Gud, som lader sin søn føde i verden, sit ord blive kød og blod.

Evangelisten Johannes knytter julen sammen med skabelsen af verden, som den fortælles i den første af de to skabelsesberetninger. Gud skaber verden på ugens første seks dage ved at åbne sin mund. Og det, Gud siger, bliver så til virkelighed: lyset, jorden, himlen, solen, stjernerne, fuglene, kvæget og fiskene og til sidst skaber Gud mennesket.

Julen med Jesu fødsel er nu, at gudsordet, skaberordet, bliver kød og blod. Jesusbarnet er Guds skaberord. Guds kraft og ånd lever i ham her på jord.

Det er ikke til at forstå –  men tro det, Gud har med julens begivenhed knyttet sig til vi mennesker på en endnu tættere måde, og han er levende tilstede midt i blandt os, i mørket og i det skrøbelige menneskeliv. Det lyder måske meget abstrakt, men er egentlig vældig konkret.

¤

Jeg holder virkelig meget reformatoren Martins Luthers udlægning af hvad det vil sige, at tro på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Luther skriver i den lille katekismus, at det at tro på Gud Fader betyder: Jeg tror, at Gud har skabt mig, og alle andre skabninger, har givet mig krop og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser og stadig bevarer dem, desuden tøj, sko, mad, drikke, hus og hjem,….. Og sådan fortsætter Luther og udtrykker videre, hvordan troen på Gud gør, at han føler sig skærmet mod alt ondt.

Det at tro på Gud bliver let så abstrakt og kommer alt for let til at handle om min egen evne til at sige, jeg tror eller ikke tror, i stedet for at fokusere på de gaver, vi er givet i livet af den gode Gud. 

Der er her virkelig så meget nærvær og glæde i Luthers forståelse af gudstro og det, at han forbinder troen på Gud med tøj, mad, sko og drikke og familie - med ja alt, hvad vi er givet i livet, stort eller småt.

At tro på Gud er her ikke en præstation, afhænger ikke af mig selv, men om at sige ham tak som skaber og om at tjene ham og vores næste.

¤

Julen med Jesu fødsel skærper denne forbindelse mellem Gud og det konkrete liv, vi lever lige her.

Ja, ligesom Luther knytter Gud og et par sko sammen, således knytter evangelisten Johannes mennesket i kød og blod sammen med Gud. For Gud er hverken krybbe, stald og hø længere fremmed.

Nærheden mellem Gud og menneske vokser af julen, og ud af denne nærhed, dette nærvær og denne tilstedeværelse af Gud i verden, springer håb og nyt liv. For Gud lægger med julen – ved at lade sit ord blive kød -  evigheden ind i tiden. En evighed, som bærer en tro og en tillid med sig, ja en vished om, at der nu er født, ja findes en kærlighed i verden, som aldrig ophører, og som bærer håb og forsoning, ja freden med sig. 

At ordet er blevet kød betyder, at Gud, som har skabt os og alle andre, som har givet os krop og sjæl, øjne, ører og alle lemmer, fornuft og alle sanser og stadigt bevarer os, desuden tøj, sko, mad, drikke, hus og hjem og så meget andet materielt, at han også har givet os del i sin kærlighed, og det håb, som den bærer med ind i det menneskelige fællesskab og liv.

Jesusbarnet kaster således et nyt lys over vores liv og alt i verden, kærlighedens, forsoningens og håbets lys. Lev ved det, at ordet er blevet kød og blod! Glædelig jul!

 

 
Ringkøbing Provsti, Kirkepladsen 1, 6950 Ringkøbing. Tlf. 9674 0236. Email: ringkoebing.provsti(a)km.dk