Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyt fra Ribe Stift

 

Prædikener

3. søndag i advent

Jesus Kristus
Du solopgang fra det høje,
du skrøbelige menneske,
du forener det høje med det lave.
Du er som os, der skal dø,
og du er det ord, der består.
Vi beder dig:
Styrk os så vi tør tro på
at vi ikke bare visner og tørrer ind.
Dit lys og din ånd tør alt det op som er frosset fast.
Kom, besøg os,
så det mørke vi bærer i krop og sind ikke tager til,
og så kulden imellem os svækkes.
Vi venter på, at du kommer
du som er fra evighed til evighed. Amen.

”Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk”, sådan indleder Zakarias sin sang, kaldet Benedictus. Denne sang rummer en lovprisning af Gud, en tak for Zakarias´ og Elisabeths lille nyfødte søn, og ord om, hvad deres lille dreng Johannes, den senere Johannes Døberen, skal blive til og virke for i livet.

Johannes Døberen skal, synger Zakarias, blive en stor profet. Han skal varsle Guds søns og Guds riges komme til jord. Han skal pege på Jesus, som Zakarias poetisk benævner, som værende himlens solopgang.

¤

Jesus er den solopgang fra himlen, som skal skinne på vi mennesker i vores livs mørke.

Jesu fødsel er lys i mørket – lys for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, med en formulering fra profeten Esajas i Det gamle Testamente: ”Det folk, der vandrer i mørket skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land”(Es 9,19).

Det er, hvad sker julenat.

Lyset, som Jesus bringer, giver varme og svækker kulden. Lyset åbenbarer verden og gør at vi ikke kun sidder isolerede i mørket.

Jesus er imidlertid også den, der leder vores fødder ind på fredens vej, synger Zakarias. Guds søn kommer til verden ”for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej”

Hvad vil det sige, at få sine fødder ledt ind på fredens vej?

Det er at blive ledt ud af det net, som vi ofte spænder os selv ind i eller føler os fanget i.

Det er at blive ført ud af sit eget lukkede univers, de selvskabte konspirationsteorier, vi skaber og den mistænksomhed overfor andre, som så let vokser i os.

Det er at blive ledt ind på en vej, hvor vi ikke længere umenneskeliggør andre og hvor vores krigeriske og stridbare natur bliver gjort til skamme.

Det er ved Guds nåde at blive ledt ud af al denne ødelæggelse og tilintetgørelse, som har så stor magt og kraft i verden. Det er at blive ført op af det hul, vi ofte sætter os selv i og hvor vi sidder overladt til os selv og kun oplever og ser vores omverden som kontrast til vores eget liv.

At få ledt sine fødder ind på fredens vej er således mere end at slippe for krig og strid og også mere end at blive beriget med tryghed, lykke, harmoni og trivsel.

At blive ledt ind på fredens vej, er at få givet et nyt liv og et nyt blik og en ny indstilling til det liv, vi deler. Det er at leve i tillid til, at Gud og menneske hører sammen, og at vi mennesker har ansvar for hinanden. Der er håb for os alle, for solopgangen fra det høje besøger os.

Det ske i Jesu navn. Amen

 
Ringkøbing Provsti, Kirkepladsen 1, 6950 Ringkøbing. Tlf. 9674 0236. Email: ringkoebing.provsti(a)km.dk